
Introduktion
Ellinges hjemmeside har fået en ny aktivitet.
KigInd
Jeg vil forsøge "at komme ind bagved".
Derind hvor alle ved, at "det" eksisterer, men hvor flertallet aldrig har været inde og kigge.
Jeg tror at det kunne bringe "nærhed" til noget, som ellers er fjernt for mange.
Det kunne for eksempel være:
- Borgmesterens kontor, med mester ved skrivebordet.
Borgmesteren sagde ja til idéen. Der blev en aftalt en dag, og jeg var forbi i midten af december 2025 og tog billederne.
Jeg har en liste over steder, hvor jeg vil forsøge at komme og KigInd - og listen er allerede lang. Der er emner til mere end det første år.
Hvordan
Jeg forestiller mig 1-2 billedserier af for eksempel 10-20 billeder om måneden.
Sammen med billederne vil der kunne være et link til virksomhedens/stedets egen hjemmeside.
Ellers kun meget kort tekst.
Forløbet
Først vises et par af billederne på forsiden af Ellinge.dk, hvorfra de "automatisk" glider ud efter cirka 14 dage.
Samme dag som billederne kommer på forsiden, bliver der oprettet en ny "Billedserie" med flere billeder.
Der er i forvejen billedserier på Ellinge.dk - med overskrifter som blandt andet "Træklipning", "Sommerfest", "Gå-Banko", "Juletræet tændes" og så videre. Og billedserien KigInd er blevet oprettet samme sted.
Jeg vil begrænse mig til lokaliteter i Nyborg Kommune.
Efter de første tre måneder bliver der lavet en evaluering, og derefter truffet beslutning om det videre forløb.
Med hyggelig hilsen
Verner Eg
Evaluering
Det er nu lidt over tre måneder siden, jeg gik i gang med projektet “Kig Ind”, og allerede den gang besluttede jeg at evaluere efter tre måneder.
Desværre har interessen for at deltage ikke været overvældende. Alt for mange ønskede ikke at lege med og har sagt nej til at deltage. Jeg har derfor besluttet at stoppe med at opsøge og invitere deltagere til “Kig Ind”.
Dermed er “Kig Ind” ikke stoppet, men jeg vil ikke mere bruge tid på at opsøge og invitere deltagere.
Hvis nogen i det østfynske har lyst til at deltage, vil jeg være positiv overfor en henvendelse.
Det der allerede er udsendt vil forblive på hjemmesiden.
Tak til de, som sagde ja til at deltage i denne lille aktivitet, som hermed er sat på pause.
Mandag den 2. marts 2026